De danskes kirker – mest om moderne kunst - Lidenskab, ikke videnskab.

Mørdrup Kirke

Kirkens hjemmeside

Hævet over Espergærde Centret og det omgivende område rejser Mørdrup Kirke sig som et markant vartegn for området og som et vidnesbyrd om tidens flytning fra land til by. Kirken er opført som en del af den samlede plan for områdets udvikling og har samme arkitekter som Espergærde Centret og den omgivende bebyggelse. Hele området er, i lighed med kirken, kendetegnet ved de hvide mure og røde tage. Kirken er åben i kirkekontorets åbningstid (se Mørdrup Kirkes hjemmeside www.moerdrupkirke.dk) og i forbindelse med gudstjenester og arrangementer.

 

 

 

1. etape, som består af de lave bygninger blev taget i brug i 1976 og 2. etape, som består af kirkerum og tårn blev indviet i 1984. Arkitekterne på hele byggeriet var Per Christiansen og Carl Svendsen, som også stod for byggeriet af ”den hvide by med de røde tage”.

Mørdrup Kirke kan ikke som hovedparten af Danmarks kirker måle sin historie i århundrede, men har alligel en unik arkitektur og rummer både udsmykning og kunst, som er i pagt med tiden, og som i høj grad er seværdig. Hovedindgangen er orienteret mod vejkrydset Nørremarken/Vestermarken, hvilket medfører, at kirkerummet er orienteret modsat i forhold til traditionelle kirker og får alteret mod vest.

Se mere om kirken og udsmykningen i hæfterne:

”Kirken med den hvide by med de røde tage”

”Kunst og udsmykning i Mørdrup Kirke”

Begge hæfter er udarbejdet af Søren Larsen

 

Kirkeskibet, der hænger over indgangsdøren til kirken er en model i kvart størrelse af Snekkerstenjollen ”Birgit”. Snekkerstenjollerne var let byggede åbne både med smakkerig. De anvendtes til småfiskeri på sundet. Modellen er udført af bådebyger Bjørn Andersen, Snekkersten efter originale tegninger.

I kirkens kapel findes tre mosaik ruder, som er skabt af Arne L. Hansen. Kapellet er normalt ikke tilgængeligt.

 

De 3 ruder i kapellet af Arne L. Hansen. Kapellet er normalt ikke tilgængeligt.

I kirkens kapel er altertavlen udført af Kamme Svensson (1908 – 1986) Gentofte. Titlen er ”Jairi datter” (Luk. 8, 41-56). Akvarel. Kapellet er normalt ikke tilgængeligt.

Siden er udarbejdet i samarbejde med Søren Larsen, webmaster og formand for Mørdrup Kirkes kunstudvalg.

X

UDVIKLINGSSITE

Velkommen til "De danskes Kirker - mest om moderne Kunst"

Site er under udvikling - af frivillig arbejdskraft - funktionsfejl og langsom indlæsning kan forekomme. Det grafisk udtryk vil også ændre sig, når det forhåbentlig lykkes at skaffe midler.
God fornøjelse.

KH
Erik Skibsted