Vor Frue Kirke, Nyborg
Kirkens hjemmeside Gudstjenester Åbningstider
Vor Frue Kirke blev påbegyndt I slutningen af 1300-tallet under Margrete den 1. Ældst er kirkens fire vestlige fag. Bygggematerialet er røde munkesten. Kirken blev indviet Pinsedag 1428. Indvielseskorset ses til venstre for alteret. Det lille messeklokketårn over østgavlen er fra samme tid. Messeklokken ringede – i katolsk tid – når forvandlingen af brød og vin til Jesu kød og blod var indtrådt. Det store vesttårn med Danmarks højeste spir stod færdigt i 1589. I historiens løb er der bygget en del til og revenet en del ned. I 1870 fik kirken sin nuværende ydre form.
En gratis folder om kirken findes på alle hovedsprogene.
Desuden små pjecer om Maja Lisa Engelhardts alterkors og “Opstandelses-ruden”.
For den mere videnskabeligt interesserede findes en helt ny beskrivelse af kirken i bogen ”Kirkerne i Nyborg: Vor Frue Kirke” fra det store værk “Danmarks kirker”, udgivet af Nationalmuseet i 2015. Bogen kan også findes på internettet.
Alterkorset blev skabt til kirken af billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt i 2011. Det er støbt i bronze og delvis forgyldt. Det er et livstræskors og har i sin træagtige form væksten i sig, der skyder fra korsets rod. Det er derved forbundet med kirkens gotiske korbuekrucifiks, som har spirer fra livets træ rundt i kanten. Ved forgyldningen har alterkorset lyset i sig.
Korbuekrucifikset er det eneste stykke inventar i kirken, der er bevaret fra den oprindelige indretning ved indvielsen i 1428. Det gotiske krucifiks er udsmykket med små blade, der symboliserer krucifikset som livets træ. På de fire felter ved korsarmenes ender ses fire gammeltestamentlige motiver: Nederst Syndefaldet med Adam og Eva, der fristes af slangen; øverst kobberslangen i ørkenen, hvor israelitterne bliver frelst ved tro; ved Kristi højre hånd Abrahams offer af Isak, og ved den venstre hånd Absaloms død, da hans hår hang fast i et træ. Han forsøgte at rejse en opstand mod sin far, kong David, og blev til sin fars sorg og mod hans befaling dræbt. Derved symboliseres fristelse – frelse – lydighed – ulydighed.
En glasmosaik også skabt af kunstneren Maja Lisa Engelhardt, blev opsat i altervinduet i 2015. Opstandelsesmotivet fra livstræskorset på alteret fortsætter op i vinduet, hvor træer med et grenværk, der skyder og går på tværs, og lyset i den iriserende glasmosaik symboliserer opstandelseshåbet. Rudens udtryk skifter med lyset i løbet af dagen.
Gitterport fra 1649.
Udført af Chr. 4.s hofsmedemester Casper Fincke, som bl.a. også lavede gitteret til Chr. 4.s gravkapel i Roskilde Domkirke og var vidt berømt i hele Europa. Casper Fincke var en selvbevidst herre. I dørene til Chr. 4’s gravkapel indsatte han inskriptionen: ”Caspar Fincke bin ich benant. Dieser arbeit bin ich bekant”. Her i Nyborg har han osse signeret sit værk. Det har han gjort lidt mere diskret i det nederste højre felt. Se næste billede.
Her i Nyborg har Casper Fincke blot sat sit bomærke i form af symbolerne korslagt hammer og nøgle indsmedet i gitteret. Et symbol som sidenhen er blevet efterlignet af andre smede. Nøglen sidder løst og kan drejes. Så kunne man tage den ud og bruge den, hvis den egentlige nøgle skulle blive væk!
Prædikestolen er et barokt mesterstykke fra 1653 udført af mesteren Anders Mortensen fra Odense. Gesimsens englehoveder, postamentfremspringenes fantasimasker, hængestykkernes englehoveder, næsten halvt i profil, vindrueklaserne, bølgelisterne og hele udsmykningen arbejder sammen på at give stolen liv. Figurerne på selve prædikestolen står næsten fritskåret fra baggrunden.
Motiverne i felterne på prædikestolen fremstiller bibelelshistorie. Set fra venstre: Først et usædvanligt motiv med bebudelsen af Johs. Døberens fødsel med Zakarias stående på tempelpladsen med folkeskaren, dernæst Jesu dåb, forklarelsen på bjerget, nadverens indstiftelse, opstandelsen og himmelfarten. Billedet her viser jesu opstandelse.
Den romanske granitdøbefont stammer formentlig fra 1100-tallet. I mange år var den ikke i brug, og den har ingen særlige kendetegn. Den har formodentlig på et tidspunkt været “pakket ind” i en “døbefontskjuler”. Se næste billede.
I kirkens syd-vestre hjørne står den bemærkelsesværdige “døbefontsskjuler” med en løgkuplet himmel, begge dele af træ. Den er fra renæssancen og er givet til kirken i 1585. Den har formentlig været brugt uden på den middelalderlige granitdøbefont. Himlen har kunnet hejses op, mens barnet blev døbt. Den har været malet i stærke farver, som med tiden næsten var væk. Nu er den restaureret nænsomt, så man får en fornemmelse af, hvordan den har set ud. Fontegemmet bruges ikke længere og er det eneste bevarede af sin slags i Danmark.
Siden er udarbejdet i samarbejde med Bodil Hårbøl fra Vor Frue Kirkes menighedsråd i Nyborg.